A110

Undgå risiko for gnistdannelse

  • Kontrollér, at "energiforbrugerne" (loftslamper osv.) er slukket, før en batteriforbindelse afbrydes eller tilsluttes.
  • Ved opladning stoppes ladeapparatet, inden batteriforbindelserne tilsluttes eller afbrydes.
  • Anbring aldrig metalgenstande på batteriet, idet de kan skabe kortslutning mellem batteripolerne.
  • Vent mindst et minut efter at motoren er slukket, før batteriforbindelserne afbrydes.
  • Kontrollér altid, at batteriets polsko er korrekt fastgjorte efter montering af batteriet.
warning

Før der udføres noget arbejde under motorhjelmen, skal tændingen være slukket (se "Start, stop af motor" i kapitel 2).

Tilslutning af ladeapparat

Ladeapparatet skal være beregnet til 12 volts batterier.

Frakobl ikke batteriet, når motoren kører. Følg i øvrigt brugsvejledningen fra leverandøren af ladeapparatet.

warning

Visse batterityper kræver specielle betingelser ved opladning. Henvend dig til en autoriseret forhandler.

Undgå enhver risiko for gnistdannelse, som kan medføre en eksplosion med alvorlige skader til følge. Opladning af batteriet bør derfor ske i et godt ventileret lokale.

Fare for alvorlige kvæstelser.

warning

Batteriet skal behandles med forsigtighed, da det indeholder syre, som ikke må komme i kontakt med øjnene eller med huden. Sker dette, skal der omgående skylles med rigeligt vand. Kontakt om nødvendigt en læge.

Hold enhver form for ild, meget varme genstande eller gnister væk fra batterikomponenter (pga. eksplosionsfare).

Når der arbejdes i motorrummet, kan de mekaniske komponenter være varme.

Risiko for kvæstelser

Starthjælp med batteri fra en anden vogn

Hvis du skal bruge batteriet fra en anden bil til at starte skal du først få fat i passende startkabler (kraftig tykkelse) hos en autoriseret forhandler af bilmærket eller, hvis du allerede har startkabler, skal du sikre dig at de er i god stand.

De to batterier skal have samme spænding: 12 V. Kapaciteten i amp/timer for hjælpebatteriet bør være mindst lige så stort som det afladede batteris.

Kontrollér, at det afladede batteri er korrekt tilsluttet vognen, og at de to vogne ikke berører hinanden (risiko for kortslutning ved tilslutning af de to positive poler). Afbryd tændingen på din vogn.

Afhængigt af modellen, kan det være nødvendigt at afmontere dryplisten i bundpanelgitteret for at få adgang til batteriet.

For at gøre dette:

  • Hold fast i den bageste vinge 1 på dryplisten i bundpanelgitteret 3, og træk den opefter for at løsne den fra bundpanelgitteret 2.
  • Tag fat i dryplisten i venstre side, og træk den opad ind mod dig selv (bevægelse B) for at frigøre den helt;
  • Træk mod venstre (bevægelse C) for at frigøre højre side af dryplisten og lette dens bevægelse i forhold til cylinderen;
  • Anbring dryplisten 3 forsigtigt på en ren og tør overflade.
warning

Køretøjer, der ikke er udstyret med opbevaringsrum A

På grund af tilstedeværelsen af mekaniske komponenter:

  • det er forbudt at opbevare genstande under motorhjelmen;
  • når der arbejdes i motorrummet, skal du sikre dig, at du ikke efterlader noget (klude, værktøj, osv.). Ellers kan det medføre, at de mekaniske komponenter beskadiges, eller at der opstår brand.

Risiko for skader eller brand;

  • Når der arbejdes i motorrummet, kan de mekaniske komponenter være varme. Yderligere kan motorventilatoren sætte sig i gang når som helst.

Risiko for personskade

Genmontering af dryplisten i bundpanelgitteret

Det er vigtigt at sætte dryplisten 3 korrekt på plads igen.

For at gøre dette:

  • Placér dryplisten 3 (bevægelse D);
  • Afhængigt af køretøjet skal dryplisten 3 føres ind i vingeafdækningen 6 (bevægelse E);
  • Fastgør komponenten 5 ved hver ende af dryplisten til beslaget på karrosseriet 4 (bevægelse F).
  • Tryk på dryplisten (bevægelse G) for fastgøre den.

Bemærk: Hvis du har problemer med at fastgøre på dryplisten 3 (bevægelse G), skal du kontrollere, om den er blevet indsat i komponenterne 4 og 6: risiko for beskadigelse af dryplisten.

Afhængigt af modellen aftages batteridækslet.

Løft den røde tap 11 for at få adgang til terminalen 8 (+). Forbind plus-kablet H til polen 8 (+) og derefter til polen9 (+) på det batteri, som leverer strøm.

Forbind minuskablet G til polen 10 (˗) på det batteri, der forsyner strømmen, og derefter til polen7 (˗) på det afladede batteri.

Start motoren i hjælpevognen, og lad den køre med middel omdrejningshastighed.

warning

Sørg for, at der ikke er kontakt mellem kabel G og H, og at pluskablet H ikke er i kontakt med nogen metalkomponenter i det køretøj, der leverer strømmen.

Risiko for kvæstelser og/eller beskadigelse af vognen.

Hvis motoren ikke starter med det samme, skal du slukke for tændingen og vente nogle sekunder, før du gentager handlingen.

Med motoren kørende frakobles kablerne G og H i modsat rækkefølge (7 - 10 - 9 - 8).