A110

Hvert sæde er udstyret med en sekspunkts-sikkerhedssele. Den består af:

  • to skulderstropper 1;
  • to stropper i siden 2;
  • en låseenhed 3;
  • to stropper i skridtet 4.

Skulderstropperne er fastgjort på sidestropperne ved spændet. Skridtstropperne er fastgjort på låseenheden.

I henhold til de gældende lovbestemmelser skal føreren og alle passagererne altid anvende sikkerhedsselerne uanset køreturens længde. Desuden bør du overholde de lokale love i det land, hvori du befinder dig.

Før du starter indstilles først førersædet og derpå justeres alle passagersikkerhedsselerne for at opnå den største sikkerhed.

Indstilling af kørestilling

  • Sæt dig godt tilbage i sædet (uden overtøj osv.). Dette er vigtigt for at opnå den korrekte støtte af ryggen.
  • indstil sædet i længderetningen i forhold til pedalerne. Sædet bør skubbes så langt tilbage som muligt, så pedalerne kan trædes i bund.
  • Juster rattets position.

Justering af sikkerhedsselen

Før du kører, skal du justere sikkerhedsselen. For at gøre dette:

  • Sæt dig på sædet.
  • Løsn skulderstropperne 1 ved at hæve selestrammerne A og trække de pågældende stropper 6 tilbage.
  • Løsn sidestropperne 2 ved at hæve selestrammerne B og trække de pågældende stropper 6 tilbage.

Bemærk: Selestrammer A og B finder automatisk på plads igen.

Læn dig godt tilbage mod sæderyggen, anbring låseenheden 3 under navlen, og lås derefter hver af de to låsetapper i de tilsvarende lukkere på låseenheden 3.

Træk hårdt i enderne 6 for at spænde stropperne. Selestrammere A skal hvile på brystkassen. Hvis dette ikke er tilfældet, justeres skulderstroppernes længde, og derefter sænkes selestrammerne A.

warning

Der er risiko for, at en forkert justeret sikkerhedssele kan medføre kvæstelser i tilfælde af uheld.

Brug af køretøjet anbefales ikke til gravide kvinder, men selv gravide kvinder skal anvende sikkerhedssele.

I dette tilfælde skal du sikre, at stropperne ikke strammer for kraftigt ved navlen, dog uden at være for løse.

Låsning

Sørg for, at grebet 5 er i lav position. Lås skulderstroppernes låsetapper 1 fast i de tilsvarende lukkere på låseenheden 3. Kontrollér, at de er spændt godt fast ved at trække i hver af stropperne.

warning

Der må ikke foretages ændringer af de originalt monterede seler eller komponenter: seler, sæder og disses fastgøringspunkter.

  • Der må ikke anvendes genstande, som får selerne til at blive løsere (f.eks. tøjklemmer, clips eller lign.), da en for slap sele kan medføre alvorlige kvæstelser i tilfælde af et sammenstød.
  • Skulderstroppen må aldrig føres under armen eller bag ryggen.
  • Hver sele må kun anvendes til en enkelt person, og anbring aldrig en baby eller et barn på skødet med din sele omkring sig.
  • Stropperne må ikke vrides.
  • Efter et uheld skal selerne efterses og om nødvendigt udskiftes. Udskift ligeledes altid din sikkerhedssele, hvis der er tegn på slitage.
  • Der må ikke indføres genstande i området omkring selens låsebeslag, da det kan nedsætte dets funktion.

Udløsning

Vip grebet 5. Stropperne skubbes ud fra låseenheden 3. Kontrollér, at grebet vender tilbage til lav position. Skridtstropperne kan ikke adskilles fra låseenheden.